Så blev det den 1. december. Ingen sne, men til gengæld er der tørt og solrigt, med en dejlig kold vind. Er træt af regn og mørke, så er glad for vejret idag.
Nu skal der tændes lys i juledekorationen, som står fint på mit bord. Den matcher adventsdekorationen og giver et hyggeligt lys i lejligheden.
Idag er dagen hvor verden spreder budskabet om at gøre en indsats for at stoppe AIDS, samt få øjnene op for at det eksisterer og til stadighed breder sig. Det er et vigtigt budskab at sende, så i dagens anledning vil jeg finde min gamle sløjfe frem, jeg hæklede for nogle år siden. Man kunne købe at hæklekit og hækle sin egen sløjfe. En god måde at sende budskabet. Denne dag bør man lige sende en tanke til at dem, der er berørte af AIDS.
Det er også dagen for at jeg skal mødes med New York-tøserne, som jeg ikke har set i lang tid. Det bliver noget med en hyggelig cafétur og aftensmad hos én af os. En fantastisk måde at være sammen på og der bliver rigeligt af tid til at snakke om rejsen, hvordan det går og hvad vi ellers finder på. Elsker caféture, så derfor mødes jeg først med en kammerat over en kop kaffe - Det gælder om at holde vennerne ved lige selvom man har travlt.
I dagens anledning kører temaet i lilla. Converse, leggins, lædernederdel, over-sizetrøje med striber i lilla. Sort DKNY-ur, sorte øreringe og lilla eyeliner. Med mit lyse, korte hår, giver det et godt match. Og når jeg skal ud i byen slynger jeg min læderjakke over og tager et stort strikket tørklæde om halsen. Elsker alle de forskellige accessories man kan dynge sig til med i vinterperioden. Man kan lave flotte kontraster med læder, strik, ruskind, nitter og store smykker. Med risiko for at ligne et juletræ er det kun fantasien, som sætter grænser. Sokker og flere tørklæder på én gang, ser fantastisk ud til et par høje støvler og en lille læderjakke eller tweedjakke. Synes denne årstid er fantastisk til at udforske personlig stil!
I dette gode vintervejr, burde man gå udenfor og nyde det. Snuse luften helt ned i lungerne og puste ud. Det vil jeg gøre! Tager et smut ind til Aalborg midtby og indtager diverse caféer og bruger nogle af de hårdt tjente penge der røg ind på kontoen igår :)
Ud og nyd livet! Hav en dejlig decemberdag <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar