fredag den 22. januar 2010

Lidt af hvert :)

Efteråret bød på en familietur til havet og grill nær stranden.







Vinteren har indtil videre budt på hyggelige stunder med sne og masser af hygge med venner og familie.











Nu må foråret gerne snart dukke op og tilføre lidt varme og charme ind i hverdagen.


Bare tæer, små shorts, blomster, icecoffee, udendørs café, grillfester, fødselsdag, sommerferie,
badetøj, cykelture, vand, rundbold, kom-sammen i parken, udendørs koncerter, shopping, udflugter og andre gode ting savner jeg utrolig meget. Vinteren kan godt gøre mif lidt rastløs, så foråret er kærkomment og må gerne skynde sig nu...


Bare lige lidt stemningsbilleder fra efterår, vinter og associationer til foråret og sommeren. Til sidst et lille billede:
New York New York!

tirsdag den 19. januar 2010

Tøj til alt!

Uhh så fik jeg fat i nogle stribede leggins fra Papfars pige! De er fantastiske sammen med min sorte strikkjole, et sort/hvid tørklæde, små højhælede sorte støvler og mit korte hår :)

Skal pakke tøj til en uge nu. Det er svært, da jeg vælger tøj efter humør og stil. Den ene dag er funky og flippet min stil. Den anden dag er det ladylike og den tredje er det rockchick. Oftest glider disse stile dog sammen, så der er oftest noget flippet, ladylike og rocket over min stil hver dag.

En lang maxikjole tilsat læderjakke, store chunky smykker, lædersandaler eller fine støvler at efter vejret. Gerne en lille hæklet hue og læbestift :) Så er den hjemme!

Korte shorts i denim, stribede leggins, små støvler, bodystocking i grå eller sort. Blazer/jakke hertil og et stort tørklæde og solbriller - Fantastisk!

Denim jeans i mørkeblå, stribet oversize bluse, blazer/jakke, høje støvler, vind i håret og farverig øjenmakeup - Love it <3

Lædernederdel, grove strømpebukser, converse, lang strikcardigan, strikket hue og læderjakke - Kan blive ved!

Har masser af ideér, men ikke en stor nok kuffert. Men én ting er sikkert - ikke to dage vil jeg være ens klædt.

onsdag den 13. januar 2010

Tidsfordriv med tegneserier

Tegneserier er bare fantastiske!


Siden jeg var 5 år, har jeg elsket tegneserier, alt lige fra Anders And til Nofret, mv.


I år udkommer Sussi Bech's album nr. 12 med Nofret. De andre album er helt fantastiske og kan læses om og om igen. Man drages ind i det fantastiske, mystiske, voldsomme og smukke univers som "Det gamle Egypten" bød på. Fantastisk historiefortælling, som ligger yderst tæt på virkeligheden, er fremstillet med fantastiske tegninger af vores kvindelige, danske tegneserietegner Sussi Bech.


Jeg kan ikke vente til det nyeste album udkommer!


Tegneserier er en fin erstatning for en bog sommetider. Man bliver let grebet af stemningen, som tegneren udformer og forelsker sig hurtigt i personerne, helte som skurke. Som kvinde identificerer man sig nemt med Nofret Hendes kampe for at komme frem i en mandsdomineret verden, i samfund hvor menneskeliv ikke vægtes højt, får én til at ønske man var lige så modig som hende.


Har idag taget min dejlige poncho på, og slænget mig i en dejlig lænestol med de øvrige album af Nofret. Kaffe på kanden og en smule snevejr udenfor, såh hyggeligt. Eksamen står snart for døren, men en velfortjent pause fra eksamensstressen er lige hvad jeg har brug for.

mandag den 11. januar 2010

Fabulous hverdag - 2010

Så har det været nytår og vi skriver 2010! Mange mennesker vælger nu at se med friske øjne på deres liv, at lave nytårsfortsætter og i det hele taget lægge deres liv om. Andre derimod vælger at være realistiske omkring dem selv og deres formåen og derfor tager én dag af gangen. Der er ikke noget facit på hvordan man går ind i det nye år, men måske kan følgende give lidt inspiration.
Jeg mener man fortjener at forsøde sin tilværelse. Der er dog forskellige måder at gøre det på. Det kommer helt an på størrelsen på ens tegnebog, på ens personlighed og hvilken attitude man lægger for dagen. Der skal, efter min mening, ikke så meget til for at gøre ens dag fantastisk!
Et eksempel på hvordan man kan have en fantastisk dag:
  • Sov ikke alt for længe, men sørg for at komme op i ordentlig tid (bliver dog nemmere til forår ;)).
  • Lav en morgenmad, man får lyst til at sætte tænderne i, men som samtidig også giver næring til kroppen. Morgenkage - Ja Tak! Men bestemt ikke hver morgen, og måske var det bedre med et æble?
  • Brug tid foran spejlet! (Mener det er godt at lære sig selv at kende - at være i stand til 100 % at se sig selv i spejlet og fortælle sig selv: Du er smuk!) Brug samtidig tiden på at gøre sig klar til dagen.
  • Lav dagens gøremål, det være sig job, uddannelse, projekt mv. (jo før man kommer igang, jo før kan man slappe af).
  • Hav en flirt kørende (Dette punkt gælder altid! Man føler sig godt tilpas og meget smukkere, når man bekræftes og giver noget igen). Dating er in! Mød nogle nye mennesker og udvid horisonten...
  • Rør dig! Tag ind og træn og brug tiden konstruktivt (nogle mener nok de straffer sig selv, men følelsen af velvære er værd at kæmpe for). Mener det er bedre at sætte sig nogle mål for træningen, klare dem, og så sige stop. Der er ingen grund til at presse sig selv til det yderste, medmindre man er vant til det.
  • Andre måder at røre sig på, giver også et friskt pust ( at røre sig sammen med andre er hygge).
  • Brug tid på at pleje dig selv. Tag i spa, sauna, dampbad efter træning og gør noget godt for dig selv. Læg pæn makeup og nyd den tid du har med dig selv!
  • Lav sund og god mad - gerne noget der ikke er prøvet før. Forfør sanserne med nye krydderier og smagssammensætninger. Brug tid på at tilberede maden og brug tid på at spise den. Hvis man laver asiatisk mad er det hyggeligt at benytte spisepinde (spisepinde er sjove, både hvis man er flere eller kun sig selv ;))
  • Tag på café med vennerne eller spil pool eller andet, hvor man får snakket, men ikke nødvendigvis om alle de ting man plejer.
  • Istedet for at tænde for fjernsynet, så prøv at brug tiden på det, som man ikke umiddelbart når, men som man virkelig har lyst til (det være sig at male, sy, læse, spille musik, elske, bage, høre musik, danse, være sammen med mennesker man kan lide mv.). Fjernsynet behøver ikke være lig med afslapning.

Det er meget individuelt hvordan man føler at man får noget ud af dagen, derfor er dette ment som inspiration. Synes at livet er en gave, hvor man har hele livet til at pakke den op. Mange lag papir at skulle igennem (ikke altid lige spændende), men det indeni er helt bestemt værd at vente på og i mellemtiden så kan man ligeså godt få det bedste ud af hver dag.

Hvis jeg er nede en dag, så sætter jeg noget musik på jeg elsker og så lukker jeg øjnene og så danser jeg og synger. Eller også er det så slemt at der skal en ordentlig tudetur til at få min i godt humør igen. Men i godt humør kommer jeg!
(Det skal nok nævnes i parantes, at jeg er single, studerende, bor alene og at det er ud fra dette, jeg har mine synspunkter. Omvendt skal det siges, at jeg arbejder meget i fritiden og dyrker sport, så har ikke hele dagen til at sidde og trille tommelfingre, så på den måde kan mine synspunkter godt bruges i andre sammenhænge - Det er simpelt: Det handler om prioritering!)
Jeg håber nogen vil finde min blog interessant og gerne melde tilbage :) I hvert fald håber jeg på, at mine ord kan få smilet frem hos nogen, som har brug for det, eller inspirere andre...
Life is Fabulous!