Sisqo

Må altså lige dedikere en side her på bloggen til min store teenagekærlighed Sisqo.

Kan huske den første gang jeg stiftede bekendskab med ham, var da jeg først hørte hans stemme på soundtrack til Wild Wild West. Derefter lånte jeg en CD med Dru Hill og lyttede intenst til hans fantastiske stemme.

Blev helt vild med denne fyr med det outrerede hip hop outfit, bling bling, affarvede hår, tattoveringer og piercinger.

Folk vil sikkert kalde det dårlig stil, men jeg kan nu sagtens blive inspireret.

Hip hoppere har den fantastiske måde at mixe noget trashy med noget clashy.

Denne sæson er det genialt at mixe sweat (jumpsuits, bukser, shorts, cardigans og jakker) med hæle, store smykker, solbriller, feminint hår og makeup. Det handler om at være afslappet på den stilede måde. The girl next door vs. All American girl.

- Det var vist lidt et sidespor midt i min hyldest til 90'ernes R&B/hip hop sanger.

Sisqo har altid haft en helt speciel plads i mit hjerte, da jeg mener han er en af de dygtigste mandlige R&B sangere og så har han en helt speciel karisma omkring ham.

Har lige lyttet til hans albums idag og kommer i sommerstemning hver gang.

Og så må jeg lige tilføje: Jeg synes virkelig han var lækker! Dengang i 90'erne...

Materiel kærlighed

Købte det nye Elle-UK, da jeg var stresset og umotiveret i forbindelse med projektskrivning.
Min hjerne havde brug for fornyet brændstof - i form af Elle Magazine.
Jeg lukkede øjnene, da jeg kørte dankortet igen, 83 kr. Ikke lige til min økonomi.
Bladet har den smukkeste forside, som med det samme fangede min opmærksomhed:
Kylie Minoque henslængt i en hængekøje. Lys rød-lilla baggrund, grene med pink blomster og hvide overskrifter.

Faldt over en bestemt artikel og jeg vil lige nævne den overordnede problemstilling:

Alice Wignall skriver om sin bedste veninde som døde i en ung alder. De to havde boet sammen 6 år, 2 forskellige steder. Da Alice modtog beskeden om at veninden var død, var det første hun tænkte på venindens sko - Jimmy Choo. Så hun spørger, om vi er overfladiske og spilder vores liv med materielle goder, som ikke har nogen værdi andet end købsværdien? Hun nævner, at selvfølgelig er det de gratis glæder i livet, der er utroligt vigtige. Fuglesang, musik, latter osv. Dog er de materielle ting også meget vigtige. Ikke på grund af at de er penge værd, men på grund af det minde man har knyttet til genstanden. Så det Alice tænker på, når hun først tænker på venindens Jimmy Choo, er mindet om dengang hun købte dem, viste dem frem, bar dem. Alt det der minder om veninden og var vigtigt for veninden, betyder noget!

Jeg kan kun give Alice Wignall ret. Vi har alle nogle materielle goder, som vi for alt i verden ikke vil skille os af med. Ting som har affektionsværdi, fordi vi knytter minder og oplevelser til tingen. Ting, som minder om os, fordi tingene gennem tilværelsen har været vores stolthed, signatur og kærlighed.

Jeg har selv et utrolig gammelt og smukt sminkebord. Købt i Gul&Gratis til ingen penge og gammelt som metusalem. Selve den håndværksmæssige udførelse er utrolig smuk! Der er håndtag og finurligheder i guld. Penselstrøj rundt langs kanterne i guld. Råhvid maling, som skinner mættet. 4 små skuffer til smykker og makeup. Et stort spejl i den ene side. Har haft sminkeborde i et årti, hvis ikke mere, og jeg skiller mig aldrig af med det!

Min orange kjole, som jeg aldrig har haft på, men som troligt hænger på en bøjle og venter på mig, er utrolig vigtig for mig. Jeg løb ind i kjolen, da jeg sidste sommer var i New York. Inde i en virkelig fin og dyr butik tæt på The Columbus Circle fandt jeg kjolen. Orange med draperinger, dyb, lav udskæring og bar ryg. Satinsnore til at binde rundt om skuldrene. Meget dyr sag! Blev beordret ind i et lille prøverum for at prøve kjolen. Ekspedienten stod til rådighed og betjente kun mig, som var jeg en berømthed. Hun hjalp mig kjolen på, som jeg måtte bære uden BH. Hun fik mig til at gå catwalk foran alle prøverummene, hen imod et stort spejl. Jeg følte mig som en stjerne på den røde løber! Jeg ville købe kjolen og fandt ud af at den var sat ned 2 gange. Dermed har jeg kun givet $55. Glædelig overraskelse! Jeg har ikke haft en lejlighed til at bære kjolen, men den hænger og venter på en helt fantastisk fest.

Så jeg vil mene, at selvom jeg ofte taler om at nyde de små ting i livet, så er det også sommetider de materielle ting der betyder noget. Man kan have et langt kærlighedsforhold til en genstand og bare mindet om den ting, kan få en til at smile.

"Once Stuff is LOVED, it becomes SOMETHING: the marks we make in the WORLD" - Alice Wignall.

Alive Wignall har skrevet for New Woman, More, The Guardian, The Observer og Elle.

World Peace

Så fik jeg at vide af min vejleder til projekt på studiet, at jeg skulle være mindre socialistisk og fokusere mindre på at redde hele verden. Istedet skulle jeg helt overordnet fordybe mig i én problemstilling og være mere kritisk.

Så fik jeg at vide af min kæreste, at jeg desværre nok står alene med mine holdninger vedrørende invandring, forskellighed, homoseksualitet osv. Han sagde, der altid vil være krig og at jeg ikke kan redde verden.

Så nu er det så anden gang jeg har fået den smørre! Jeg vil sige til mit forsvar, at hvis alle gjorde bare en lille indsats til at gøre denne verden til et bedre sted at vokse op, så kunne verden måske blive et bedre sted at vokse op. Derudover er det min overbevisning at selv de små ting hjælper til bedre karma.

Derfor vil jeg, efter bedste overbevisning, prøve at ændre de ting jeg kan ændre, og håbe den ændring kan hjælpe til at ændre de ting jeg ikke kan ændre. Min vision er såmænd bare, at vi skal behandle hinanden som vi selv gerne vil behandles. At vi ikke smider rundt med skrald i naturen, men hjælper hinanden med at holde jorden ren. At vi ikke fordømmer, før det modsatte er bevist. At hvis vi fordømmer, så holder vi det for os selv. At alle er forskellige, og det er det der gør folk specielle. At man behandler alle lige og med respekt.

Måske kan verden blive et bedre sted at leve, eller måske er jeg bare naiv?