Så fik jeg at vide af min vejleder til projekt på studiet, at jeg skulle være mindre socialistisk og fokusere mindre på at redde hele verden. Istedet skulle jeg helt overordnet fordybe mig i én problemstilling og være mere kritisk.
Så fik jeg at vide af min kæreste, at jeg desværre nok står alene med mine holdninger vedrørende invandring, forskellighed, homoseksualitet osv. Han sagde, der altid vil være krig og at jeg ikke kan redde verden.
Så nu er det så anden gang jeg har fået den smørre! Jeg vil sige til mit forsvar, at hvis alle gjorde bare en lille indsats til at gøre denne verden til et bedre sted at vokse op, så kunne verden måske blive et bedre sted at vokse op. Derudover er det min overbevisning at selv de små ting hjælper til bedre karma.
Derfor vil jeg, efter bedste overbevisning, prøve at ændre de ting jeg kan ændre, og håbe den ændring kan hjælpe til at ændre de ting jeg ikke kan ændre. Min vision er såmænd bare, at vi skal behandle hinanden som vi selv gerne vil behandles. At vi ikke smider rundt med skrald i naturen, men hjælper hinanden med at holde jorden ren. At vi ikke fordømmer, før det modsatte er bevist. At hvis vi fordømmer, så holder vi det for os selv. At alle er forskellige, og det er det der gør folk specielle. At man behandler alle lige og med respekt.
Måske kan verden blive et bedre sted at leve, eller måske er jeg bare naiv?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar